Bordben


En forudsætning for et godt bord er et par stærke ben at stå på. På denne side kan du finde de bordben, der skal gøre dit møbel til det uundværlige element i dit hjem.

I den grå menu kan du søge blandt alle vores bordben, hvis du allerede ved, hvilken overflade, højde eller dimension dine bordben skal have. Ellers kan du gå på opdagelse i vores udvalg herunder.
Vi har selvfølgelig bordben i de samme træsorter, som alle vores andre møbler findes i. Et træbordben passer rigtig godt til vores massive træplader.

Nederst på siden kan du læse flere informationer om vores bordben - og gode råd.


 


Bordben eller bordbukke - hvad skal jeg vælge?

Bordben er en stor del af et bord uanset om det er spisebordet eller skrivebordet – bordbenet betyder rigtig meget for udseendet af bordet, men også for stabiliteten af bordet. Bordben findes i mange forskellige udformninger, størrelser og overflader. Hos MIFApladen har vi et stort udvalg både tykke og tynde – træ og metal, så du kan få præcis det bordben der passer til din bordplade. 

Langt de fleste bordben monteres med et ben i hvert hjørne, men der findes også bordbukke, hvor der monteres en bordbuk i hver ende. Det er meget en smags sag hvad man er til - begge dele er stabile løsninger. Vælger du U-ben, Kryds-ben eller FRAMES, så monteres de alle på tvæs af bordpladen hvilket kan være med til at stabilisere bordpladen. Bruger du istedet 4 bordben kan det være en god ide at montere revler/stivere på tværs af bordpalden, hvis den kun er 27mm tyk - er den 40mm tyk behøver du normalt ikke yderligere understøgning.

Vi har skrå koniske bordben til både spiseborde og sofaborde – de er utrolig flotte og populære, og giver et meget stabilt bord. Skal de ikke være skrå, men stadig koniske har vi også det. Er du mere til almindelige runde bordben er det selvfølgelig også en del af udvalget - og er det 3-delte bordben har vi også et udvalg af dem - både til spiseborde og sofaborde.

Er du til det firkantede look kan vi anbefale vores bordben i træ, da de er robuste og elegante og passer rigtig godt til en træbordplade.

Det er et stort udvalg både hvis du er til bordben i træ eller bordben i metal - se det store udvalg ovenfor.

Bordben i træ

Vores spidskompetence er massive træplader efter mål, så derfor har vi selvfølgelig også et stort udvalg af bordben i træ. De er særdeles velegnede til spiseborde, sofaborde, arbejdsborde og skriveborde – de firkantede kan afkortes i længden, så du kan få præcis den længde du mangler. De fås selvfølgelig i alle vores træsorter.

Køber du både bordplade og firkantede træbordben hos MIFApladen kan vi tilbyde at forbore huller i bordpladen, så du let kan montere bordbenene når du får plade og bordben leveret. Er dine bordben i træ 54x54mm købes forboringen her, og er de 80x80mm købes forboringen her. Vi har selvfølgelig en udførlig vejledning til montering af de firkantede træbordben - den finder du lige her.

Er du mere til en ramme som bordben kan vi anbefale vores FRAMES i træ, som er utrolig flotte og stabile. Lidt i samme stil har vi vores U-ben – de er ”åbne” ned mod gulvet. Du kan søge de forskellige typer frem via den grå menu.

Som du kan se har vi et stort udvalg af bordben i træ, som er det bæredygtige og fornuftige valg til bordben. 

pin