Bøg


Overfladen på en bøgeplade er regelmæssig i lyse og beige farver. Træet har tydelige rød/brune åreaftegninger.

Hårhedsgraden på bøg er 2,8 på Brinell-skalaen, og er derfor en knap så hård træsort.

MIFApladens massive træplader i bøg er lavet af ca. 40 mm brede stave med en længde på mellem 160 og 400 mm. Stavene er fingersamlede i enderne. Du kan læse mere om kvaliteten på MIFApladens massive træplader her.

På billederne her på siden kan du få en fornemmelse af bøgetræets farve og åreaftegninger. Da træ er et naturligt materiale, skal du dog være opmærksom på, at der kan forekomme variationer i træets farve. 

Hvis du er i tvivl om hvilken træsort du skal vælge, kan du bestille en vareprøve af MIFApladens massive træplader.

Er du i tvivl om, hvilken behandling du skal give dine massive træplader, kan du se de forskellige træsorter behandlet med et udvalg af vores træplejeprodukter her.

Hvis du ønsker at se og læse om nogle af vores andre træsorter, finder du links til alle træsorterne herAsk lysBirkBøgEgFyrKirsebærMahogni - Valnød.

Vær opmærksom på, at billedernes farver kan optræde forskelligt alt efter hvilken computerskærm de bliver vist på.


Klik her og få mere viden om bøgetræ

Bøg
Bøgetræet er det mest almindelige løvtræ i Danmark og er udbredt over hele landet. Det er et knap så hårdt, men stærkt træ, som bliver helt op til 40 meter højt og kan blive flere hundrede år gammelt. Bøgetræer kan godt se meget forskellige ud, da den vokser afhængigt af, hvor den står. Står den alene og får meget sollys, vil den udvikle en kort stamme og en stor, bred krone. Omvendt – hvis den står i et tætbevokset område blandt andre træer, så vil den typisk få en lang, slank stamme samt en mindre fyldig stamme. Bøg er en træsort, der er meget stærkt, ensartet og uden harpiks. Det er let at bearbejde og behandle, og bliver derfor ofte brugt til møbler og parketgulve. Som det ses her på siden, er bøg en lys træsort, dog har det en lidt varmere glød end fx birk, som er mere lys og let gullig.

Vidste du at:
Et bøgetræ smider omkring 200.000 blade hvert år

Et stort bøgetræ suger 125 liter vand op på et døgn imens det vokser

Bøgetræ i stor stil blev brugt til at lave træsko af i 1800-tallet

Bøgetræet kaldes for Danmarks nationaltræ og bl.a. optræder i den danske nationalsang: ”Der er et yndigt land, det står med brede bøge”.

Tandstikker og ispinde er ofte lavet af bøg, da træsorten ikke afgiver smag.

Udsnit af træplade i bøg fra MIFApladen
 
Udsnit af træplade i bøg fra MIFApladen
 
Udsnit af træplade i bøg fra MIFApladen