Bordben

En forudsætning for et godt bord er et par stærke ben at stå på. På denne side kan du finde de bordben, der skal gøre dit møbel til det uundværlige element i dit hjem.

Vi har selvfølgelig bordben i de samme træsorter, som alle vores andre møbler findes i, men også i mange andre materialer. Når du vælger at købe bordben og bordplade separat, kan du bygge dit eget bord, og du kan dermed få et bord, der passer perfekt ind i dit hjem, og som er, som du gerne vil have det.

Ved at vælge bordben fra MIFApladen kan du nemt matche bordben og bordplade og på den måde få et smukt bord, der er perfekt til dit hjem.

{{product.Title}}
{{product.Title}}
{{text.SAVE}}

Bordben eller bordbukke – hvad skal du vælge?

Bordben er en stor del af et bord, uanset om det er spisebordet eller skrivebordet – bordbenet betyder rigtig meget for udseendet af bordet, men også for stabiliteten af bordet. Bordben findes i mange forskellige udformninger, størrelser og overflader. Hos MIFApladen har vi et stort udvalg både tykke og tynde – træ og metal, så du kan få præcis det bordben, der passer til din bordplade.

Langt de fleste bordben monteres med et ben i hvert hjørne, men der findes også bordbukke, hvor der monteres en bordbuk i hver ende. Det er meget en smagssag, hvad man er til – begge dele er stabile løsninger. Vælger du U-ben, Kryds-ben eller FRAMES monteres de alle på tværs af bordpladen, hvilket kan være med til at stabilisere bordpladen. Bruger du i stedet fire bordben, kan det være en god idé at montere revler/stivere på tværs af bordpladen, hvis den kun er 27 mm tyk – er den 40 mm tyk, behøver du normalt ikke yderligere understøtning.

Vi har skrå koniske bordben til både spiseborde og sofaborde – de er utrolig flotte og populære og giver et meget stabilt bord. Skal de ikke være skrå, men stadig koniske, har vi også det. Er du mere til almindelige runde bordben, er det også en del af udvalget – og er det 3-delte bordben, har vi også et udvalg af dem – både til spiseborde og sofaborde. Er du til det firkantede look, kan vi anbefale vores bordben i træ, da de er robuste og elegante og passer rigtig godt til en træbordplade.

Bordben i træ

Vores spidskompetence er massive træplader efter mål, så derfor har vi selvfølgelig også et stort udvalg af bordben i træ. De er særdeles velegnede til spiseborde, sofaborde, arbejdsborde og skriveborde – de firkantede kan afkortes i længden, så du kan få præcis den længde, du mangler. De fås selvfølgelig i alle vores træsorter.

Køber du både bordplade og firkantede træbordben hos MIFApladen, kan vi tilbyde at for-bore huller i bordpladen, så du let kan montere bordbenene, når du får plade og bordben leveret. Er du mere til en ramme som bordben, kan vi anbefale vores FRAMES i træ, som er utrolig flotte og stabile. Lidt i samme stil har vi vores U-ben – de er "åbne" ned mod gulvet.

Hvilken træsort skal du vælge til dine bordben?

Hos MIFApladen forhandler vi et stort udvalg af bordplader, bordben og andre produkter, som kan gøre et hjem både indbydende, hyggeligt og praktisk. Har du i forvejen møbler i massivt egetræ, kan det være en idé at vælge bordben og bordplade, som også er i egetræ. Der kan dog være forskelle i farvenuancerne, da træ er et naturprodukt, som kan være mørkere eller lysere.

Derudover kan træet også være behandlet, som f.eks. olieret eller lakeret, hvilket også påvirker farven på træet. Hvis dine egetræsmøbler er af ældre dato, er de formentlig blevet mørkere og har fået patina. Derfor vil nye bordben i eg ikke nødvendigvis have den helt samme farve. Når det så er sagt, er det måske mere oplagt at vælge en træsort, som du allerede har i dit hjem, end en helt anden træsort, som både kan have en markant anderledes farve men også forskellig struktur. Du kan også lave et mix and match med f.eks. ask og bøg eller eg og mahogni.

Som udgangspunkt forhandler vi bordben i følgende træsorter:

  • Ask (lys)
  • Bøg
  • Eg
  • Fyr
  • Mahogni
  • Kirsebærtræ
  • Valnøddetræ

Alle træsorterne har særlige egenskaber og deres eget udtryk. Valnøddetræ har et luksuriøst udtryk, hvorimod fyrretræ har et rustikt udtryk og ofte har knaster.

Besøg vores flotte showroom i Vinderup

Hvis du ikke helt ved, om et bord med et bestemt bordben vil passe ind i dit hjem, er du velkommen til at besøge vores showroom. Så kan du se bordbenene med dine egne øjne, og du kan bedre forestille dig, hvordan bordben af en bestemt træsort vil passe ind i dit hjem.

Vores showroom har åbent på hverdage. Mandag til torsdag kan du besøge os mellem 8:00 og 16:00, og om fredagen er åbningstiden fra 8:00 til 14:00. Hvis du gerne vil besøge vores showroom uden for disse åbningstider, er det også en mulighed. I så fald bedes du kontakte os for at lave en aftale.

Høj kvalitet og dedikation til den gode kundeoplevelse

MIFApladen er din garanti for, at der er styr på både indkøb, produktion, salg, ordrehåndtering og kundeservice. Vi sætter stort fokus på at behandle alle henvendelser, og vi sætter en ære i at løse kundeproblemer så hurtigt som muligt.

Vi har en side på Trustpilot, hvor vores kunder kan bedømme deres køb og købsoplevelse hos os. Vi er stolte af at have en høj gennemsnitlig vurdering, og det gør vi en dyd ud af at bevare. Hvis du vil, kan du også skrive en anmeldelse af os på Trustpilot.

 

Ring på telefon 96 10 15 20 eller på [email protected]

 

 

Har du brug for kvalitetsborde og bordplader, er MIFApladen det rette valg. Vi kombinerer godt håndværk med kærlighed til træ og sikrer løsninger, der holder. Kontakt os via telefon eller e-mail – vi er her for at hjælpe dig hurtigt og professionelt.

Information
Om MIFApladen
Træsorter
Kundeservice
MIFApladen A/S Nr Bjertvej 17 7830 Vinderup
Åbningstider

Mandag - Torsdag
8:00 - 16:00

Fredag
8:00 - 14:00

Lørdag - Søndag
Lukket

Vilkår & betingelser
© 2025 MIFApladen A/S. Webshop af Bewise
Visa Visa Electron Mastercard Dankort JCB Maestro MobilePay
Beregner