Hvis du gerne vil bygge dit eget spisebord eller sofabord, er det en god idé ikke blot at købe selve bordpladen og bordbenene. Vi anbefaler, at du også køber revler, som du bør montere for hver meter bordplade. Dette gælder for de to tyndeste bordpladetykkelser.
Træ er et levende materiale, og derfor vil du kunne opleve, at det udvider og trækker sig sammen. Fugt- og temperaturændringer i din bolig kan desuden forårsage, at træet "slår" sig, hvilket kan medføre, at din nye bordplade buer. For at minimere denne risiko, kan du under din bordplade montere et antal revler, der vil stive pladen af.
Hvis du mangler andre ting end revlerne for at lave dit eget spise- eller sofabord, er det oplagt at se hele vores udvalg inden for træbordplader. På siden for træbordplader har vi samlet både træbordplader, gør-det-selv-træplader, runde bordplader, træpleje og -behandling, bordben, revler og tilbehør.
Revler/stivere skal monteres med skruer - ikke med lim!
Her på siden kan du købe revler i alle vores træsorter. Det garanterer, at du får en ensartet plade hele vejen igennem. Det er en fordel, hvis du gerne vil have, at både træbordplade, bordben og revler skal være i samme træsort.
Hos MIFApladen kan du købe revler i følgende træsorter:
Når du køber alle delene samtidig, er du ret sikker på, at de forskellige dele matcher hinanden farvemæssigt. Hvis du køber bordpladen ét sted og bordbenene et andet sted, kan du nemmere risikere, at farven på træet ikke matcher.
Træplader er naturprodukter, og der forekommer naturlige farvevariationer, men farvevariationerne bliver minimeret, når du køber produkter fra samme forhandler. Der er dermed større chance for, at de kommer fra samme leverandør, og at træet er lige gammelt/nyt, hvilket minimerer risikoen for farveforskel på grund af patina.
Læg mærke til, at revlerne også fås i fire forskellige længder, så de kan nå næsten hele vejen på tværs af enhver plade. De fire længder er 60 cm, 76 cm, 86 cm og 96 cm.
Der er boret fire huller i hver revle, så det er let at montere dem på din bordplade. For at opnå den bedste effekt af revlerne, skal du regne med én revle til hver meter bordplade (dog minimum 2 stk.).
Ovenstående er kun gældende ved bordplader med en tykkelse på 18 og 27 mm – ved 40 mm bordplader behøver du ikke revler/stivere, da der er stabilitet nok i bordpladen, når den er så tyk.
Vi anbefaler, at du vælger revler i en længde, hvor der er ca. 6-8 centimeter fra enden af revlen til kanten af bordet. På den måde er revlen bedre skjult, og den er også mere af vejen, når der sidder nogen ved bordet.
Da revlen skal være kortere end bordpladens bredde, kan du derfor sagtens købe revler til selv de bredeste bordplader, som vi forhandler. De længste revler måler 96 cm.
Typisk er den maksimale bordpladelængde enten 121,5 eller 101,5 cm. Om den maksimale længde er den ene eller anden kommer an på den ønskede træsort. F.eks. kan bordplader i bøg fås i bredder fra 15 til 121,5 cm, og bordplader i mahogni kan fås i bredder fra 15 til 101,5 cm. Vælger du en bred bordplade i bøg, vil der være 12,75 centimers afstand fra enden af revlen til kanten af bordpladen.
Revler/stivere skal monteres med skruer – ikke med lim! Du skal bruge skruer for, at træet kan arbejde. Det giver sig alt efter temperatur og luftfugtighed, og hvis du limer revlen fast, er der risiko for, at bordpladen og/eller revlen går i stykker, eller at revlen går af, fordi limen ikke kan holde det hele sammen.
Medarbejderne hos MIFApladen er passionerede omkring træ. Så hvis du også elsker træ og træprodukter og gerne vil købe bordplader, revler og andre ting af træ af en høj kvalitet, skal du vælge os. Vi sætter en ære i at yde en fremragende kundeservice. Vi leverer varer til hele Danmark med undtagelse af Bornholm og andre ikke brofaste øer. Vi leverer ikke til Grønland og Færøerne.
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe eller skrive til os. Du kan også se, om der er svar på dit spørgsmål i vores FAQ.
Læs hvad vores kunder siger om os her på hjemmesiden eller læs vores gode anmeldelser på Trustpilot.
Mandag - Torsdag
8:00 - 16:00
Fredag
8:00 - 14:00
Lørdag - Søndag
Lukket