Loftbeklædning i træ


Loftbeklædningen udgør en stor del af rummets samlede areal. Vælg derfor en loftløsning, der passer ind i boligindretningen, og som skaber en smuk effekt i hjemmet. En loftbeklædning i træ tilfører et naturligt design til stuen, køkkenet, entréen, kontoret eller værelset. Træets naturlige udviklingsproces medvirker til, at loftbeklædningen skifter farvenuance, hvor knaster og årringe skaber liv til loftet.

Om NORTO

NORTO er et nordisk design- og interiørbrand inden for bæredygtig træbeklædning til loft og væg. Alle produkterne er fremstillet af resttræ fra overskudsproduktion i træindustrien. Bæredygtighed, genbrug og recycling er kerneværdierne og visionen bag virksomheden. Træbeklædningerne er skabt af solide naturmaterialer fra ansvarligt skovdrift samt gode danske håndværkstraditioner med et fokus på høj kvalitet. En loftbeklædning fra NORTO tilfører dit hjem et moderne og nordisk design, hvor naturen og bæredygtigheden er i fokus.


 

NORTO Bech

Denne produktserie er massive loftpaneler fremstillet af genbrugstræ fra overskudsproduktion. NORTO Bech er godkendt som klasse 2 beklædning (K1 10, D-s2,d0) som en af de få produkter på markedet for listebeklædning til lofter. Loftpanelerne har fer og not i siderne og enderne, så det er hurtigt og nemt at montere for alle. Det symmetriske designudtryk skaber ro og enkelhed i rummet. Fyrretræets naturlige udtryk med knaster, årringe og forskellige farvenuancer bringer naturen inden for i rummet. NORTO Bech fås som ubehandlet, med maling i sporene eller som fuldmalet (dog er sidstnævnte ikke brandgodkendt).

NORTO Friis

NORTO Friis er bæredygtig loftbeklædning fremstillet af resttræ fra overskudsproduktion i træindustrien. Loftbeklædningen er produceret som et bredt massivt træpanel af sammenlimede fyrretræslameller. Træpanelerne har fer og not i siderne og enderne, en glat overflade og en lille fas i kanterne. NORTO Friis panelerne har fået brandgodkendelsen: K1 10, D-s2,d0 (som ubehandlet panel). Panelerne leveres ubehandlede, men du kan nemt selv male dem, hvis det øsnkes.

NORTO Toft

NORTO Toft er bæredygtige akustikpaneler til vægge og lofter. Akustikpanelerne er fremstillet af sammenlimede ubehandlede fyrretræslameller fra restproduktion af vinduer. Panelerne har udfræsede spor i et varierende mønster. NORTO Toft akustikpanelerne måler 1200x600x16 mm, og de kan monteres med bagvedliggende lydisolerende materialer. Akustikpanelerne er blevet lydtestet, og de opnår en lydreduktion på op til 90 % under de lydtestede forudsætninger (se mere på www.norto.dk).

pin