Kontakt



Hos MIFApladen sætter vi en ære i at yde en god service til vores kunder. Derfor står vi, såvidt muligt, altid til rådighed med råd og vejledning, så du som kunde får den bedst mulige service.

Du er derfor altid meget velkommen til at kontakte MIFApladen, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller ønsker et tilbud fra os. Vi er klar til at betjene dig mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00.

Du kan træffe os på:

E-mail: mail@mifapladen.dk
Telefon: 9610 1520

MIFApladen A/S
Nr. Bjertvej 17
7830 Vinderup
Telefon: 9610 1520

CVR: 2711 8526

Mobil ø i eg - smart opbevaring der er nemt at flytte rundt med

 

Personerne på kontoret hos MIFApladen:

Mette Pilgård - MIFApladen

Mette Pilgård
Jeg har været hos MIFApladen siden juni 2007. Jeg er administrativ medarbejder, og samtidig virksomhedens blæksprutte.

I flere år sad jeg alene på kontoret, hvilket har givet mig et godt kendskab til alt, hvad der rører sig i virksomheden. Derfor er det også svært at lægge arbejdet fra sig, og når jeg holder fri, er jeg nok altid lidt på arbejde alligevel.

Jeg har fået træet ind med modermælken, da Flemming, som startede firmaet, er min far. Så træ har altid været en stor del af mit liv. Ligesom min far er jeg perfektionist, og jeg giver ikke op før jeg er helt tilfreds med resultatet. Det afspejler sig også i min fritid, hvor jeg godt kan lide at udfordre mig selv i køkkenet. Ligesom MIFApladen har jeg base i Vinderup, hvor jeg bor sammen med min mand Helge. Her nyder jeg at gå i naturen med mine veninder eller tage til den nærmeste storby for at shoppe.

Flemming Nielsen - MIFApladen
Flemming Nielsen
Jeg har arbejdet med træ i over 40 år og føler efterhånden, jeg har et vist kendskab til det. Det var mig, der startede MIFApladen i sin tid, og jeg har været en fast del af virksomheden lige siden. Jeg står primært for indkøb af træ, men jeg kan godt lide at træde til andre steder i virksomheden og møde de udfordringer, som kommer hen ad vejen. For mig bliver et projekt aldrig færdigt, og jeg bruger meget tid på at videreudvikle tingene og analysere mig frem til endnu bedre løsninger – derfor finder man mig tit dybt begravet i et stort Excel-ark.

Sol og varme giver mig rigtig meget energi, og jeg elsker at sidde og “genoplade” i solens stråler. Mit selvbyggede sommerhus, der selvfølgelig er lavet af træ både inde og ude, er mit yndlingssted at tilbringe en forlænget weekend. Når der er tid til det vel at mærke, og det er der desværre alt for sjældent. Så når tiden er der, og vejret er til det, finder man mig siddende i solen foran sommerhuset med en god bøf på grillen.
Jesper Fredholm - MIFApladen
Jesper Fredholm

Jeg har været ansat hos MIFApladen som online marketing manager siden 2018 og står for markedsføring. Du kan møde mig i kundeservice, og når du finder MIFApladen på nettet, så har jeg haft en finger med i spillet. Så har du spørgsmål til vores online markedsføring, er du velkommen til at kontakte mig. 

Jeg er en "nørd" når det kommer til gadgets, film og computere, og jeg finder tid til det, da jeg er bosat i Holstebro med mine kone og 3 børn. Her nyder jeg havearbejdet og drivhuset, hvor jeg kobler af. 
Familien og det sociale fylder en stor del af mit liv, hvor jeg en gang imellem også nyder campinglivet. 

Jeg har baggund i møbelbranchen hvor jeg har drevet 2 møblebutikker.

Tidligere har jeg været ansat i 2 online marketing bureauer, hvor jeg har beskæftigt med med kundekontakt og udførende arbejde indenfor online marketing. 


Personerne i produktionen hos MIFApladen:


Jan Nielsen - MIFApladenJan Nielsen

Jeg har været ansat hos MIFApladen siden april 2008, men har været udlært maskinsnedker siden 1996. Hos MIFApladen er min primære opgave at behandle de massive træplader efter kundens ønsker. Jeg skærer dem til, fræser kanter og giver dem lige præcis det udseende, som kunden har efterspurgt. Flere af vores maskiner bliver styret af computere, hvor jeg kan lave millimeterpræcise tegninger til produktionen. Så det er lige så meget elektronik som savsmuld, jeg har mellem hænderne, når jeg laver plader og køkkenelementer på værkstedet.

Min fritid bruger jeg gerne på hygge og samvær med min kone og vores 3 børn. Jeg godt lide at komme ud og blive mudret til på mountainbikesporet i skoven. Bagefter slapper jeg gerne af med en god fodbold- eller håndboldkamp.


Martin Madum - MIFApladenMartin Madum

Jeg har været ansat hos MIFApladen siden 2018, hvor jeg leverer ordrerne til vores kunder med MIFApladens bil. Jeg elsker at køre bil og være mig selv på landevejen samt møde alle de forskellige mennesker på min vej.

Jeg har i rigtigt mange år været chauffør og kørt landevejene tyndt i hele Danmark, så det er mig du møder, når pladerne hos MIFApladen bliver leveret til dig.

Til dagligt når jeg ikke kører bil, så bruger jeg min fritid på min famile og vores 3 børn.