Kabelgennemføringer


Vil du gerne skabe orden i dine ledninger, så er en kabelgennemføring den perfekte løsning - læs mere om kabelgennemføringer nederst på siden.


 

Få orden i dine ledninger

Skal din nyindkøbte massive træbordplade bruges som tv-møbel, spisebord eller skrivebord, hvor et rod af ledninger tit bliver en realitet, så kan du med stor fordel købe en kabelgennemføring med. Med et diskret hul i pladen og en kabelgennemføring "forsvinder" ledningerne fra fjernsynet, lampen eller computeren ned under møblet og ud af syne. Dette er absolut den mest foretrukne løsning til at skjule kabler, hvis du spørger os. Og så er det faktisk også en af de pæneste måder at gøre det på. Se bare vores kabelgennemførings muligheder her på siden og opdag, at det ikke behøver være en træls nødløsning.

Du kan købe kabelgennemføringen løs og selv bore hullet i bordet, eller du kan købe den inkl. hul i pladen, hvis du vel at mærke køber bordpladen hos os (gælder ikke gør-det-selv-plader). Mange vælger den nemme løsning, og har bare ledninger og kabler til at hænge ned bag møblet, men på denne måde kommer det hurtigt til at se rodet og sløset ud, så hvorfor ikke bare få det arrangeret på en pæn og overskuelig måde? Hos MIFApladen fører vi et lille og simpelt udvalg af kabelgennemføringer til borde, skriveborde og hvad du ellers kan bruge dem til. I et flot aluminiumslook er det lige før, at den blot vil udgøre en fin detalje til bordet. Uanset hvad, så er det en smart og brugbar løsning, når du bliver træt af at se på ledninger der flyder rundt overalt. Bestiller du din nye kabelgennemføring i løs vægt i dag, så kan vi afsende den i løbet af få dage – herefter er det bare om at hive værktøj og grej frem, så du kan få lavet et passende hul, medmindre vi skal klare det for dig!

pin