Træsorten eg

 

Eg er en hård og brugervenlig træsort med tydelige og spændende åreaftegninger. Træet har gylden-brune varme farver. MIFApladens massive træplader i egetræ er lavet af ca. 40 mm brede stave med en længde på mellem 160 og 400 mm. Stavene er fingersamlede i enderne.

Du kan læse mere om kvaliteten på MIFApladens massive træplader her. 

Hårhedsgraden på egetræ er 3,4 på Brinell-skalaen, hvilket gør eg til en hård træsort.

På billederne her på siden kan du få en fornemmelse af egetræets farve og åreaftegninger. Da egetræ er et naturligt materiale, skal du dog være opmærksom på, at der kan forekomme variationer i egetræets farve.  

Hvis du er i tvivl om hvilken træsort du skal vælge, kan du bestille en vareprøve af MIFApladens træplader.

Er du i tvivl om, hvilken behandling du skal give dine massive træplader, kan du se de forskellige træsorter behandlet med et udvalg af vores træplejeprodukter her på siden.

Vær opmærksom på, at billedernes farver på denne side kan optræde forskelligt alt efter, hvilken enhed eller skærm billederne bliver vist på. Klik på billederne for at se træsorten eg i stor størrelse.

Udsnit af en træplade i eg

 

Udsnit af en træplade i eg
Udsnit af en træplade i eg
Udsnit af en træplade i eg

Pladestørrelser, eg:


Hos MIFApladen kan vi tilbyde nogle rigtig store plader i vores træsort eg - men der er dog en grænse. Her kan du få et overblik over vores pladers maksimale længder og bredder i eg.

Tykkelse Max længde Max bredde
18mm 4545mm 1015mm
27mm 4545mm 1215mm
40mm 3545mm 1215mm
40mm 4045mm 1015mm
40mm 4545mm 815mm

 
Har du brug for hjælp?

Ring på telefon 9610 1520
eller skriv på mail@mifapladen.dk


 
 

Overfladebehandling af træsorten eg

Når du køber dine plader i træsorten eg hos MIFApladen leveres vores træplader ubehandlet. Nedenunder kan du se eksempler på overfladebehandling af vores egetræ med forskellige træplejeprodukter. Bestiller du overfladebehandling hos MIFApladen, tilbyder vi at oliebehandle vores egetræsplader med: Naturolie, hvid olie og sort olie. Oliebehandlingen kan du tilvælge under "overfladebehandling" når du bruger vores online beregner. Under træbehandling kan du se vores store udvalg af træbehandling.


Træplader i eg efter mål billede med udsnit af egetræsplade

Træplader i eg efter mål

Med vores online beregner kan du selv bestille dine træplader i egetræ efter dine præcise mål og tilvælg forskellige kantprofiler, udskæringer og overfladebehandling med olie.

Knap træplader efter mål

Bordplader i eg efter mål beregner billede egetræ

Bordplader i eg efter mål

Bestil dine bordplader i egetræ på dine specialmål med vores online beregner, og beregn selv prisen samt tilvælg kantprofiler, hjørneafrundinger, oliebehandling m.m.

Knap beregn prisen på bordplade efter mål


Bestil alle typer af plader i træsorten eg

Du kan bestille alle vores forskellige pladetyper i egetræ i et hav af forskellige standardmål og tykkelser. Vores plader i standardmål er plader der er skåret til i bestemte bredder og længder og har pæne skarpe kanter samt pudsede overflader. Forskellen imellem de enkelte kategorier er størrelserne og tykkelser på pladerne.


Få mere viden om egetræ

Egetræ er en tung, lettere hård og stærk træsort, der grundet dens gode holdbarhed er velegnet til gulve, redskaber, møbler og inventar. Eg vokser rundt omkring i hele verden og er et meget almindeligt træ her i Danmark. Det udspringer fra en slægt med mere end 200 arter, men herhjemme ser vi hovedsageligt vinteregen og stilkegen. Træet bliver op til 35 meter højt og stammen bliver rigtig tyk med alderen. Kronen bliver som regel meget stor og flot. Det lever normalt i 400-500 år, dog kan det sagtens blive meget ældre end det. Eg er en af de lysere træsorter, men modsat birk og bøg, så er det mere gyldent og lidt varmere i farven. Uanset, hvad du skal bruge træet til, så får du et godt og solidt træ, som vil holde sig pænt i rigtig mange år, hvis altså du plejer og vedligeholder træet korrekt.

Sjov viden om egetræer

Egetræet er et levested for over 800 insektarter.

Engang brugte man egetræ til at bygge krigsskibe. Der gik ca. 2000 egetræer til et enkelt skib, og derfor var der omkring år 1800 nærmest ingen egetræer tilbage i Danmark.

Der findes uhyggelige historier om mennesker, der skjulte sig i hule egetræer og efterfølgende ikke kunne komme op igen – de døde derfor af sult og tørst.

Stilkeg og vintereg

Der findes som nævnt to typer eg i det danske landskab. Stilkegen er den mest almindelige, og den bliver dyrket i langt højere grad end vinteregen. Dette skyldes bl.a. at stilkegen trives bedre i en fugtig og næringsrig jordbund. Derudover får vinteregen lettere revner i stammen af frost. For det blotte øje er der ikke den store forskel på de to eg-typer, men går du tættere på vil du opdage forskellen. Stilkegen har netop en stilk som forbinder grenen til agernet. På vinteregen sidder agernet helt tæt til kvisten.

pin