Eg


Eg er en hård og brugervenlig træsort med tydelige og spændende åreaftegninger. Træet har gylden-brune varme farver.

Hårhedsgraden på egetræ er 3,4 på Brinell-skalaen, hvilket gør eg til en hård træsort.

MIFApladens massive træplader i egetræ er lavet af ca. 40 mm brede stave med en længde på mellem 160 og 400 mm. Stavene er fingersamlede i enderne. Du kan læse mere om kvaliteten på MIFApladens massive træplader her.

På billederne her på siden kan du få en fornemmelse af egetræets farve og åreaftegninger. Da træ er et naturligt materiale, skal du dog være opmærksom på, at der kan forekomme variationer i træets farve.  

Hvis du er i tvivl om hvilken træsort du skal vælge, kan du bestille en vareprøve af MIFApladens massive træplader.

Er du i tvivl om, hvilken behandling du skal give dine massive træplader, kan du se de forskellige træsorter behandlet med et udvalg af vores træplejeprodukter her.

Hvis du ønsker at se og læse om nogle af vores andre træsorter, finder du links til alle træsorterne herAsk lysBirkBøgEgFyrKirsebærMahogni - Valnød.

Vær opmærksom på, at billedernes farver kan optræde forskelligt alt efter hvilken computerskærm de bliver vist på.



Klik her og få mere viden om egetræ

Eg
Egetræ er en tung, lettere hård og stærk træsort, der grundet dens gode holdbarhed er velegnet til gulve, redskaber, møbler og inventar. Eg vokser rundt omkring i hele verden og er et meget almindeligt træ her i Danmark. Det udspringer fra en slægt med mere end 200 arter, men herhjemme ser vi hovedsageligt vinteregen og stilkegen. Træet bliver op til 35 meter højt og stammen bliver rigtig tyk med alderen. Kronen bliver som regel meget stor og flot. Det lever normalt i 400-500 år, dog kan det sagtens blive meget ældre end det. Eg er en af de lysere træsorter, men modsat birk og bøg, så er det mere gyldent og lidt varmere i farven. Uanset, hvad du skal bruge træet til, så får du et godt og solidt træ, som vil holde sig pænt i rigtig mange år, hvis altså du plejer og vedligeholder træet korrekt.

Sjov viden om egetræer:
Egetræet er et levested for over 800 insektarter.

Engang brugte man egetræ til at bygge krigsskibe. Der gik ca. 2000 egetræer til et enkelt skib, og derfor var der omkring år 1800 nærmest ingen egetræer tilbage i Danmark.

Der findes uhyggelige historier om mennesker, der skjulte sig i hule egetræer og efterfølgende ikke kunne komme op igen – de døde derfor af sult og tørst.

Stilkeg eller vintereg
Der findes som nævnt to typer eg i det danske landskab. Stilegen er den mest almindelige, og den bliver dyrket i langt højere grad end vinteregen. Dette skyldes bl.a. at stilkegen trives bedre i en fugtig og næringsrig jordbund. Derudover får vinteregen lettere revner i stammen af frost. For det blotte øje er der ikke den store forskel på de to eg-typer, men går du tættere på vil du opdage forskellen. Stilkegen har netop en stilk som forbinder grenen til agernet. På vinteregen sidder agernet helt tæt til kvisten.

 

Udsnit af træplade i eg fra MIFApladen
 
Udsnit af træplade i eg fra MIFApladen
 
Udsnit af træplade i eg fra MIFApladen
 
Udsnit af træplade i eg fra MIFApladen