Montage og tilpasning af NORTO Skov 135 vægbeklædning

Læs montagevejledningen grundigt igennem inden montagen påbegyndes. NORTO Skov 135 kan monteres direkte på en plan væg eller overflade. Start med at opmåle væggen, og brug en sav til at tilskære og tilpasse alle pladerne, så de passer med målene på væggen. Lav også udskæringer til stikkontakter og lignende før pladerne monteres på væggen. Vær forsigtig i tilskæringen af bagpladerne, så endetræsklodserne ikke knækker. Hvis der skal flyttes stikkontakter i forbindelse med montagen, skal du benytte en elektriker for at sikre en korrekt installation.

Pladerne fastmonteres på væggen med 4 skruer i hvert hjørne af pladen som vist på montagetegningen. Efter montage af alle pladerne skal de løse endetræsklodser påsættes henover montageskruerne, hvor bagpladen er synlig. I kanterne kan træklodserne monteres som både halve eller hele efter eget ønske (hvis pladerne er monteret helt ud til en væg kan der kun påsættes løse endetræsklodser). Endetræsklodserne halveres ved at lave en lille rids i overfladen med en lineal og hobbykniv. Knæk derefter klodsen forsigtigt ved at trykke den ned i siderne. De løse endetræsklodser monteres ved at påføre lidt montagelim på bagsiden af klodserne, hvorefter de indsættes direkte på bagpladen.

NORTO Skov 135 kan monteres helt ned til gulvet, til fodlisten eller du kan lade et lille stykke væg være synlig hele vejen rundt om vægdekorationen.

 

Udskæring til stikkontakter

Start med at lave udskæringer til stikkontakter og lignende. Vær forsigtig i tilskæringen, så endetræsklodserne ikke knækker.

Monter en plade af gange

Montér en plade ad gangen ved at skrue bagpladen fast til væggen med 4 skruer i hvert hjørne.

Påfør Lim på bagsiden

Efter montagen af alle pladerne påføres lim på bagsiden af endetræsklodserne og klodserne trykkes fast på bagpladen henover montageskruerne.

opsætning

Endetræsklodserne sættes fast henover skruerne på bagpladen. Vær opmærksom på at årringene vender opad, så det passer med mønstret på pladerne.

halvering af klodserne

Endetræsklodserne halveres ved at lave et lille rids i overfladen med en hobbykniv og lineal. Knæk derefter klodserne forsigtigt ved at trykke ned i hver side.

færdig NORTO skov

Efter korrekt montage af NORTO Skov 135 får du en naturlig og rustik vægdekoration i genbrugstræ.

 

 

 

Download NORTO's montagevejledning for NORTO Skov 135 her (PDF åbner i nyt vindue).

Download NORTO's produktblad for NORTO Skov 135 her (PDF åbner i nyt vindue). 

Har du brug for kvalitetsborde og bordplader, er MIFApladen det rette valg. Vi kombinerer godt håndværk med kærlighed til træ og sikrer løsninger, der holder. Kontakt os via telefon eller e-mail – vi er her for at hjælpe dig hurtigt og professionelt.

Information
Om MIFApladen
Træsorter
Kundeservice
MIFApladen A/S Nr Bjertvej 17 7830 Vinderup
Åbningstider

Mandag - Torsdag
8:00 - 16:00

Fredag
8:00 - 14:00

Lørdag - Søndag
Lukket

Vilkår & betingelser
© 2025 MIFApladen A/S. Webshop af Bewise
Visa Visa Electron Mastercard Dankort JCB Maestro MobilePay
Beregner
Start beregneren nu - Din digitale vejleder