Før du køber bordplade
og efter du har modtaget din bordplade
Akklimatisering
Når du modtager din massive træbordplade fra MIFApladen, er korrekt opbevaring afgørende for at forhindre, at pladen “slår sig” (krummes eller vrider sig).
Sådan opbevarer du dine træplader korrekt:
-
Indendørs i 48 timer efter udpakning
-
Stabil rumtemperatur på ca. 20 °C
-
Luftfugtighed mellem 40 – 60 %
-
God luftcirkulation – luft både over og under pladen
-
Undgå at lægge pladen direkte på gulvet
Skulle pladen slå sig, kan du stille den på skrå mod en væg med luft på begge sider – den rettes gradvist op af sig selv.
Vigtigt ved montering og udskæringer:
-
Tilføj minimum 10 mm overtolerance ved udskæringer (f.eks. til vask), da træ arbejder med klimaændringer.
-
Brug vinkler med aflange huller ved fastgørelse, så træet kan bevæge sig.
Dette hjælper med at sikre, at din træbordplade leverer både funktion og skønhed i mange år – læs mere om overfladebehandling for optimal beskyttelse.

Kvalitet på MIFApladens plader
MIFApladens massive fyrretræsplader er fremstillet i møbelkvalitet på vores søsterfabrik VTI Vinderup Træindustri, der har over 35 års erfaring med produktion af træplader i Danmark.
Pladerne er lavet af ca. 45 mm brede træstave, som er skåret ud i hele pladens længde. På den måde er der ikke endesamlinger midt inde i pladen.
Vores massive bordplader i hårdttræ er produceret med henblik på at bevare træets naturlige farvespil. Af samme grund er der små, naturlige knaster bevaret i træet. Pladerne er produceret i Østeuropa og er ligesom vores fyrretræsplader stavlimede. Hårdttræspladerne er sat sammen af ca. 40 mm brede stave med en længde på 160 til 400 mm. Stavene er fingersamlede i enderne, hvilket giver en flot og holdbar finish.
Alle vores plader forarbejdes på MIFApladens eget snedkerværksted i Vinderup ved Limfjorden. Her kan vi tilpasse pladerne efter præcis de mål og kantbearbejdninger, som du ønsker.
Alle vores plader har en for og en bagside. På bagsiden kan der forekomme lidt flere knaster og reparationer end på forsiden af pladen - husk derfor altid at vende pladen rigtigt, når den monteres.
Pladens længde = Stavenes og årenes længderetning.
Inden du bestiller en bordplade, er der flere ting, der er godt at have med i overvejelserne. Vi vil gerne sikre, at du ender med den perfekte bordplade, som passer til dine behov og ønsker. Er du i tvivl om træsorten, tykkelsen, eller hvilken behandling der er bedst til netop dit projekt? Vi står klar til at hjælpe dig hele vejen – lige fra valg af materialer til de små detaljer, der gør den store forskel.
Læs mere i de forskellige emner herunder.
.w2560.h1440.png)
Skal vi hjælpe dig med at finde din bordplade?
Brug beregneren til at finde målene der passer dig.
Har du brug for assistance? Så ring til vores kundeservice.
Ofte stillede spørgsmål om opbevaring af træplader
-
Hvordan undgås det, at træpladen slår sig?
Ved at opbevare pladen tørt, ved en stabil temperatur og med luft på begge sider. -
Hvorfor må pladen ikke ligge på gulvet?
Fordi der kun er luftkontakt på én side, hvilket øger risikoen for at bøje. Placer den i stedet på en sokkel eller reol. -
Hvad gør jeg, hvis pladen allerede er slået sig?
Stil den på skrå mod en væg, så den gradvist rettes op af sig selv ved luftcirkulation. -
Hvorfor kræves der overtolerance ved udskæringer?
Træ arbejder med fugtighed og temperatur, derfor skal der være luft rundt om udskæringer for at undgå sprængninger. -
Hvordan håndterer man træets bevægelser ved montering?
Med faste vinkler med aflange huller, der tillader bevægelse og mindsker stress i materialet
Top Kvalitet
Alle vores træplader efter mål er med en flot ensartet overflade i en høj kvalitet.
Hurtig levering
Vi leverer hurtigt - oftest inden for 10 hverdage, fra ordren er betalt.
Top kundeservice
Vi står klar til at hjælpe dig og give dig råd og vejledning
Egen produktion
Vi skærer selv vores træplader til i egen produktion efter mål, så snart du har bestilt din træplade. Det sikrer hurtig levering på træplader