Overvejer du en ny køkkenbordplade i høj kvalitet? Så er bøgetræ et rigtig godt bud, og hos MIFApladen finder du et bredt udvalg af bordplader i bøg. Som træsort har bøg mange kvaliteter, der gør det til et oplagt valg for mange. Overfladen på en bøgeplade findes som regel i lyse og beige nuancer. Træsorten har tydelige rød/brune åreaftegninger, der giver en naturlig varme. Tag et kig i vores brede sortiment og vælg din næste bøg-bordplade hos os.
Skal vi hjælpe dig med at finde din bordplade?
Brug beregneren til at finde målene der passer dig,
Har du brug for assistance? Så ring til vores kundeservice
Hos MIFApladen mener vi, at massivt træ bedst kommer til sin ret, når man har haft det i hænderne.
Kun sådan kan man for alvor føle og dufte til det ligesom man har langt lettere ved at se træets naturlige spil og alle dets nuancer.
Hos MIFApladen tilbyder vi et omfattende udvalg af bordplader i bøg, som er ideelle til dine indendørs projekter. MIFApladen's massive træplader i bøg er lavet af ca. 40 mm. brede stave med en længde på mellem 160 og 400 mm. Stavene er fingersamlede i enderne, hvilket gør det muligt at sammenføje dem.
Med en hårdhed på 2,8 på Brinell-skalaen har træsorten en middelhøj hårdhed. Bøg er dog stadig et populært valg til bordplader på grund af sin balance mellem hårdhed, stabilitet og æstetiske kvaliteter. En bøg-bordplade passer utrolig godt ind i den skandinaviske boligindretning, da træsorten har et tidløst udtryk. Uanset om du ønsker en bordplade, der komplementerer et moderne, minimalistisk køkken, eller en mere traditionel stil, vil bøg være et ideelt valg.
En bøg-bordplade kan bruges til meget mere end bare køkkenbordplader. Med sit alsidige udtryk og holdbarhed er træsorten også velegnet til spiseborde, hylder, bænke, skriveborde og meget mere. Bøg kan skabe en sammenhængende indretningsstil, hvis du bruger træet i flere rum.
Når du bestiller hos MIFApladen i vores gængse mål, vil du modtage træbordpladerne ubehandlet. For at sikre at din bøg-bordplade forbliver smuk og holdbar, er det vigtigt at give træet den rette pleje. Vi forhandler træplejeprodukter til overfladebehandling, såsom olier. Disse beskytter træet mod pletter og slid, og en velplejet bøg-bordplade får en naturlig glathed, der kan være næsten hornagtig. Træets struktur gør det desuden muligt at slibe eventuelle ridser og mærker væk, så træbordpladen fremstår som ny.
Vores bordplader i ubehandlet bøg giver dig mulighed for at tilpasse overfladen efter din egen stil og behov. Hvis du ønsker en oliebehandling, kan vi tilbyde dette for specialmålte bøg-bordplader via vores beregner. Det anbefales altid at vedligeholde dine træplader med den samme træolie eller træsæbe, som vi har anvendt ved behandlingen, for at sikre et ensartet og beskyttende lag. Ved at følge disse plejeanvisninger kan du nyde synet af en flot og velplejet bordplade i mange år.
Vil du gerne undgå fragtomkostninger? Hos MIFApladen har du mulighed for selv at afhente dine varer direkte fra vores showroom i Vinderup og dermed spare fragten. Du kan afhente mandag til torsdag mellem kl. 8.00 og 16.00, samt fredag fra kl. 8.00 til 14.00. Det eneste, du skal gøre, er at bestille og betale dine varer på forhånd – når ordren er klar, sender vi dig en faktura pr. mail, så du ved, hvornår dine varer er klar til afhentning. Dette giver dig fleksibilitet og mulighed for at hente din bøg-bordplade på et tidspunkt, der passer dig bedst.
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge bøg som materiale til bordpladen? Vi har en lang række andre træsorter i høj kvalitet, som du er velkommen til at tage et kig på.
Har du spørgsmål? Kontakt os på mail@mifapladen.dk eller ring til os på 96 10 15 20. Vi ser frem til at hjælpe dig.
Ring på telefon 96 10 15 20 eller på mail@mifapladen.dk
Mandag - Torsdag
8:00 - 16:00
Fredag
8:00 - 14:00
Lørdag - Søndag
Lukket