Bellevue bænk i lys ask – nordisk lethed og snedkerpræcision
Bellevue bænken i massiv, lys ask kombinerer det bedste fra nordisk design og dansk håndværk. Askens lyse nuancer og karakteristiske åretegning skaber et roligt og naturligt udtryk, mens den specialudviklede Bellevue-samling giver bænken en elegant og stærk konstruktion.
Bænken produceres på bestilling i Danmark og tilpasses nøjagtigt efter dine mål og behov.


Bellevue samling
Hos MIFApladen mener vi, at et massivt træbord tager sig bedst ud, hvis det får lov til at stå alene.
Med forstyrrende elementer som jernbeslag- og skruer, forsvinder den styrke og naturlighed, som træet har.
Derfor er vi meget stolte af vores stilrene Bellevue-samling, som er en utrolig stærk samling, selvom der ikke bruges andre materialer end træ.
Med en Bellevue-samling slås der træsøm ind i borede huller for at holde træet sammen. Træsømmene er kun synlige fra enden og ikke fra toppen af pladen.
Denne type samling kan bruges til mange forskellige møbler - herunder spiseborde, skamler, bænke, barstole og sågar i køkkenelementer.
Hvis du er nysgerrig på et special-tilpasset møbel med Bellevue-samling, skal du blot sende os en mail med målene (total længde, bredde og højde) samt træsort og så vender vi tilbage med en pris til dig.
Vi leverer bænken samlet.
Læs mere om vores forskellige træsorter






