Køkkenbordplader i massivt træ – skræddersyet til dit køkken
Hos MIFApladen specialiserer vi os i køkkenbordplader i massivt træ, produceret på vores egen fabrik i Vinderup. Hver bordplade er fremstillet efter mål – håndolieret og klar til brug – med fokus på kvalitet, æstetik og holdbarhed.
Vi arbejder udelukkende med ægte massivt træ, udvalgt med omhu og forarbejdet med respekt for materialet. Vores sortiment spænder bredt: fra det klassiske eg og lyse ask, til varme sorter som valnød, mahogni, bøg og kirsebærtræ.
Derfor vælger danskerne køkkenbordplader fra MIFApladen
- 100% massivt træ – ingen kompromiser
Vi anvender udelukkende massivt træ – ingen spånplade eller laminat. Du får en bordplade med dybde, varme og naturlig patina, der kun bliver smukkere med tiden. - Dansk håndværk – produceret i Vinderup
Vi står selv for hele produktionen i Danmark – fra opskæring og sortering til samling, slibning og oliebehandling. Vores erfarne fagfolk kender træet og kvalitetssikrer hver enkelt bordplade. - Tilpasset dine mål – ned til millimeteren
Uanset om du skal bruge en klassisk lige bordplade, en U-formet løsning, underlimning til vask eller udskæring til kogeplade, tilpasser vi din træbordplade præcis til dit køkken. - Personlig rådgivning – både før og efter køb
Rasmus står klar til at rådgive dig – både omkring træsort, oliebehandling, fugtforhold og montering. Vi vil hellere give dig en god løsning end bare et hurtigt salg. - Vareprøver og inspiration – se og mærk forskellen
Bestil vareprøver direkte hjem, og oplev forskellen på ask, eg, valnød og de andre træsorter. Eller lad dig inspirere af vores mange kundeprojekter.
Vi rådgiver dig hele vejen fra idé til færdigt resultat, så du får en bordplade, der matcher både funktionalitet og stil – og som holder i mange år fremover.
Er en køkkenbordplade i træ svær at holde?
Nej – det er en myte!
Det er en udbredt misforståelse, at træbordplader er "besværlige" i køkkenet. Sandheden er, at massivt træ er utrolig holdbart, hvis det blot får lidt kærlighed:
- Med korrekt oliebehandling bliver bordpladen modstandsdygtig overfor vand, pletter og fedt.
- Små ridser og mærker kan nemt slibes væk, i modsætning til laminat og komposit.
- Ved almindelig brug kræver pladen kun let vedligehold 1–2 gange om året.
Skræddersy din nye træbordplade
Når du bestiller hos MIFApladen, får du ikke en standardløsning. Vi tilbyder:
- Udskæringer til vask, kogeplade og armatur
- Vælg mellem lige eller skrå hjørner
- Mulighed for fasede eller rundede kanter
- Mulighed for underlimning af vask
Brug vores online prisberegner, eller kontakt os for sparring om dit projekt. Vi hjælper også gerne med kontakt til fagfolk til opmåling og montering.
Hos MIFApladen finder du et stort udvalg af bordplader i gængse mål i forskellige typer af træ.
Ønsker du selv at designe din bordplade kan du med fordel gøre brug af vores beregner. Beregneren giver dig mulighed for løbende at følge med i, hvordan din træplade kommer til at se ud i et preview.
Du kan også tilvælge overfladebehandling af din kommende bordplade. Vi tilbyder forskellige slags olier som fx: naturolie, hvid olie og antracitgrå olie
Vær opmærksom på, at alle vores bordplader leveres med skarpe kanter, med mindre du tilvælger en anden kantprofil.
Start beregneren ved at indtaste dine mål og beregn selv prisen på din nye træplade.

Skal vi hjælpe dig med at finde din køkkenbordplade?
Brug beregneren til at finde målene der passer dig.
Har du brug for assistance? Så ring Rasmus
Kantprofiler
Hos os kan du selv bestemme, hvilken kantprofil du ønsker på din massive træplade.
MIFApladens massive træplader er som standard med skarpe kanter. Hvis du ønsker en af anden kantprofil vil prisen automatisk blive opdateret i vores beregner, så du hele tiden kan holde styr på prisen.
Du kan du vælge, hvilke kantprofiler din massive træplade skal have, når du bestiller den via vores beregner
Pladestørrelser
Alle vores træplader uanset type af træ kommer som udgangspunkt i mål, som er skåret ud i bestemte længder og bredder.
Fælles for disse træplader i de mål er, at de har fået den helt klassiske skarpe kant på vores CNC-maskine mens overfladerne er pudset pæne.
Vil du hellere selv designe din træplade er det også muligt - klik på knappen for at læse mere.
Vareprøver
Hos MIFApladen mener vi, at massivt træ bedst kommer til sin ret, når man har haft det i hænderne. Kun sådan kan man for alvor føle og dufte til det ligesom man har langt lettere ved at se træets naturlige spil og alle dets nuancer.
Derfor kan du hos os bestille en vareprøve af den træsort, der har vækket din nysgerrighed.
Vareprøven er ca. 290x190mm og kan sendes direkte til din adresse.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en massiv træbordplade til køkken?
Prisen afhænger af træsort, længde, bredde og tilvalg. Brug vores online beregner eller kontakt os for et tilbud.
Kan jeg selv montere bordpladen?
Ja, det er muligt – men vi anbefaler, at bordpladen bliver monteret af en fagperson for det bedste resultat.
Hvilken træsort er mest slidstærk?
Eg og ask er blandt de mest robuste, men alle vores træsorter egner sig til dagligt brug i køkkenet.
Skal jeg selv oliebehandle den ved levering?
Nej, vores bordplader leveres færdigolierede og klar til brug. Vi anbefaler dog, at du vedligeholder dem med olie ca. 1–2 gange om året.
Overfladebehandling
Massive bordplader fra MIFApladen er fremstillet af ubehandlet massivt træ og skal derfor behandles med træpleje.
Vi kan oliebehandle din bordplade for dig eller du kan gøre det på egen hånd derhjemme.
Du kan oliebehandle, sæbebehandle eller lakere dine massive bordplader - alt efter hvilket udseende og effekt du synes bedst om.
Hvis pladens overflade føles ru ved udpakning af pladen, kan du slibe den med finkornet sandpapir (korn 120) eller med en grydesvamp (ikke en stålsvamp!). Pladen skal være helt ren og tør, før du påfører plejeproduktet.
Behandlingen skal foretages ved en rumtemperatur på ca. 20 grader.
Husk, at pladen skal behandles på begge sider og på alle kanter før montering. Behandlingen skal også ske før eventuel montering af vask og kogeplader for derved at undgå, at vand/fugt trækker ind i pladen, hvilket kan medføre at den slår sig.
Husk altid på, at træ er et levende materiale, og det derfor arbejder i takt med temperaturændringer og ændringer i luftfugtigheden. Husk derfor altid at Aklimatisér pladerne. Lad pladerne ligge i det rum, hvor de skal monteres i 2-3 døgn. Det sikre at træet tilpasser sig temperatur og luftfugtighed

Er du i tvivl om hvilken behandling din plade skal have?
Vi har lavet et overblik til dig her.
Ring på telefon 96 10 15 20 eller på [email protected]
Læs mere om vores forskellige træsorter