Et af de elementer, du kommer til at bruge mest i dit nye køkken, er køkkenvasken. Derfor er det også en god ide at gøre dig nogle tanker omkring størrelse, materiale og funktioner. Her på siden kan du finde et bredt udvalg af køkkenvaske fra forskellige leverandører.
For at få mest ud af din køkkenvask, kan du få vasken underlimet i træpladen. Der laves en skrå kant 6 mm under overfladen, med en radius på 6 mm, på den måde ligger vasken nede i en fordybning i bordpladen, så du undgår irriterende kanter, der samler kalk og snavs. Se mere om underlimning af vaske her.
Vi kan underlime alle vaske her på siden - dette kræver blot fremsendelse af en tegning eller skitse til os, der viser, hvor i pladen vasken skal sidde.
Bemærk: Vi kan underlime vaske i alle træsorter i 27 og 40 mm tykke plader - vi underlimer dog ikke vaske i "Gør-det-selv-plader".
Hvis du ikke finder den vask, du ønsker, kan du se flere på vores leverandørers hjemmesider. Forelsker du dig i en af deres andre vaske, er du velkommen til at kontakte os og høre, om vi kan levere denne vask. Vi kan skaffe næsten alle vaske fra leverandørerne, men ikke alle kan underlimes.
Bemærk, at leveringstiden for vaske er cirka to uger, hvis de skal underlimes i en bordplade. Køber du kun vasken hos os, kan vi oftest afsende direkte fra vores leverandør indenfor få dage. Vi har ikke selv køkkenvaske på lager, men bestiller dem hos leverandøren straks efter din bestilling, så du kan få din vask leveret hurtigt.
Ønsker du hjælp til at udregne prisen på din nye køkkenbordplade, er du altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.
Hvis du ønsker at se et stort udvalg af Blanco's produkter, inden du beslutter dig, er du altid velkommen til at besøge deres showroom i Skovlunde.
Ring på telefon 96 10 15 20 eller på mail@mifapladen.dk
Mandag - Torsdag
8:00 - 16:00
Fredag
8:00 - 14:00
Lørdag - Søndag
Lukket