OM mifapladen

Vi elsker træ

Godt håndværk i hver en detalje

Hos MIFApladen er vi drevet af kærligheden til træ og det gode håndværk. Siden 2003 har vi gjort det muligt for tømrere, virksomheder, private håndværkere og DIY-entusiaster at få adgang til træplader og træmøbler af højeste kvalitet – nøjagtigt som kunden ønsker det.

 

For træ af højeste kvalitet bør være tilgængeligt for alle. Vi skræddersyr løsninger til vores kunder inden for træbordplader, -køkkener og -møbler i syv forskellige træsorter. Vi gør drømme på papiret til virkelighed hos private og professionelle.

 

Vores kærlighed til træet kommer især til udtryk i produktionen. Her håndterer og kvalitetssikrer vores omhyggelige og professionelle maskinsnedkere og produktionsmedarbejdere overfladerne enkeltvis, inden elementerne med egen chauffør bliver leveret hos kunderne.

 

Alt, der bliver sendt ud til vores kunder, prøvesamles forinden af vores snedkere, som ikke sender noget ud, de ikke selv ville have stående derhjemme. Selv vores sælgere har hænderne i træet hver eneste dag, for vi er alle stolte af vores håndværk.

 

Vi gør en dyd ud af hurtig levering og fantastisk kvalitet til en god pris. Vi har ingen fordyrende mellemled, der skruer prisen på vores produkter i vejret. Det gør det billigere for vores kunder, der kun skal betale for kvalitetstræet, det gode håndværk og den personlige levering.  

 

Vi har i alle årene arbejdet efter de samme værdier, som er professionalisme, værdifulde relationer, stolthed og fleksibilitet, og alt sammen kommer vores kunder til gode. De får ikke bare en overflade i topkvalitet, men kyndig rådgivning i den rette behandling af træet.

 

I MIFApladen er vi løsningsorienterede, og vi lykkes sammen. Vi er garant for godt håndværk i hver en detalje med en stor kærlighed til træet.

Vores værdier

Professionalisme

Vi sætter en ære i at levere kvalitetshåndværk, hvor præcision og professionalisme er i højsædet. Vi kvalitetssikrer overfladerne enkeltvis, så kunderne får en vare i topkvalitet hver eneste gang.

Fleksibilitet

Vi er alle problemløsere og bruger vores omstillingsparathed til at imødekomme vores kunders behov. Hos MIFApladen er der ingen standardløsninger, men fleksible, skræddersyede løsninger.

Stolthed

Vores passion for træ og godt håndværk er til stede i alt, vi gør. Vi er stolte af, at vores kunder får produkter af træ i topkvalitet. Vi sender først noget ud til kunden, når vi er tilfredse med resultatet.

Relationer

Den personlige rådgivning, vi giver vores kunder, vægter højt, og det er uanset om kunden taler med en sælger, snedker eller vores chauffør. Vi lytter til kundens behov, hvor vi gør deres personlige drømme til virkelighed.

Løsninger i massivt træ - tilpasset dine behov

MIFApladen er en familieejet virksomhed, der tilbyder massive træplader i mange forskellige træsorter - selvfølgelig i højeste kvalitet.

 

MIFApladen blev startet af Flemming Nielsen i 2003, da han mente, at private ligesom professionelle håndværkere skulle kunne købe massive træplader til hjemmet i den bedste kvalitet. Siden starten har virksomheden udviklet form og varesortiment, men vi har alle dage været for alle slags kunder. Sådan bliver det ved med at være, og vi håber på at kunne udvide vores sortiment yderligere efter vores kunders behov.

 

MIFApladen tilbyder i dag en lang række produkter i et bredt udvalg af træsorter. På siden kan du finde alt lige fra færdige køkkener til vindueskarme. Fælles for alle vores produkter er, at de kan tilpasses efter dine behov. Vores veluddannede og imødekommende personale står altid klar til at finde den bedste løsning for dig.

 

I 2007 lancerede vi et reolsystem i træ, som er tegnet af møbelarkitekt Hans Thyge Raunkjær. Reolsystemet består af kasser, som samles ved hjælp af trædyvler.


Samme år skiftede vi navn til HOMEWORKS, som vi var kendt under de næste otte år. Men vores kunder forbandt stadig vores kvalitet og service med navnet MIFApladen, og derfor gik vi i 2015 tilbage til vores oprindelige navn.

Se vores produkter

Beregn din pris

Manden bag MIFApladen

Historien bag MIFApladen starter længe før virksomheden blev startet i 2003. I 1976 startede Flemming Nielsen sin egen tømrerforretning som bare 20-årig. Efter at være flyttet til Vinderup, hvor han udvidede tømrervirksomheden ad flere omgange, kastede Flemming sig i 1981 over limtræsbranchen. Basen var stadig Vinderup, og herfra voksede limtræsfabrikken VTI Vinderup Træindustri til i dag at være en af Europas største.

 

I 2005 modtog virksomheden Kong Frederik IX's hæderspris for fabrikkens eksportsucces. Flemming Nielsen er stadig bestyrelsesformand i VTI, men har også kastet sig over andre projekter. Senest firmaet Pladsmangel der udlejer opbevaringsrum til private og produktionsplads til nystartede virksomheder.

 

I 2003 besluttede Flemming Nielsen, at det også skulle være muligt for private at købe VTI Vinderup Træindustris kvalitetsplader - men den historie kender du…

Top Kvalitet

Alle vores træplader efter mål er med en flot ensartet overflade i en høj kvalitet

Hurtig levering
Vi leverer hurtigt - oftest inden for 10 hverdage, fra ordren er betalt
Top kundeservice

Vi står klar til at hjælpe dig og give dig råd og vejledning

Egen produktion

Vi skærer selv vores træplader til i egen produktion efter mål