Vedligeholdelse af træbeklædning til loft og væg
På denne side finder du gode råd og inspiration til, hvordan du bedst vedligeholder og rengør dine indvendige træbeklædninger fra NORTO. Ved en korrekt og jævnlig vedligeholdelse og rengøring kan du få glæde af loft- og vægbeklædningerne i mange år.
Rengøring og vedligeholdelse af indvendig træbeklædning
Vi anbefaler en jævnlig rengøring af NORTO’s loft- og vægbeklædninger for at opretholde en pæn loft- eller vægdekoration. I forbindelse med rengøringen anbefaler vi at benytte en støvsuger eller tør klud til at afstøve træbeklædningerne efter behov. Undgå brugen af vand ved rengøring af træet, så der ikke dannes skjolder på træets overflade.
Overfladebehandling af loft- og vægbeklædning
NORTO Frøslev leveres både som ubehandlet, med maling i sporene eller fuldmalet (den fuldmalede udgave er endnu ikke brandgodkendt).
NORTO Skov 135 kan olieres, hvis der ønskes et mørkere udtryk, hvor træets detaljer fremhæves. Vi anbefaler at overfladebehandle pladerne før montage, så du kan påføre olien rundt på kanterne. Du skal være opmærksom på, at træet i NORTO Skov 135 serien suger meget olie, og derfor skal du påregne en del olie til behandlingen.
NORTO Leth kan ligeledes få en overfladebehandling med olie eller maling. Det er hurtigere at behandle trælisterne efter montage af vægdekorationen, da det er tidskrævende at male eller oliere hver enkelt liste. Da trælisterne sidder helt tæt, bliver hele overfladen dækket, selvom du overfladebehandler efter montagen.
Vi gør opmærksom på, at alle NORTO’s træbeklædninger med tiden vil få et ændret farveudtryk, da træ er et levende materiale, der hele tiden udvikler sig og får en patineret overflade. Dette skaber en smuk naturlighed til loft- eller vægdekorationen.